Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado Contencioso-Administrativo de Madrid (Spanien) den 19. januar 2015 — María Elena Pérez López mod Servicio Madrileño de Salud (Comunidad de Madrid)
(Sag C-16/15)
(2015/C 096/10)
Processprog: spansk

Den forelæggende ret
Juzgado Contencioso-Administrativo de Madrid

Parter i hovedsagen
Sagsøger: María Elena Pérez López
Sagsøgt: Servicio Madrileño de Salud (Comunidad de Madrid)

Præjudicielle spørgsmål
1.
Er artikel 9, stk. 3, i Ley 55/2003, de 16 de diciembre, del Estatuto Marco del Personal Estatutario de los Servicios de Salud (lov nr. 55/2003 af 16. december 2003 om rammevedtægten for vedtægtsmæssigt ansatte i sundhedstjenesterne) i strid med rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem EFS, UNICE og CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF (1) af 28. juni 1999, og dermed uanvendelig, fordi den tilskynder til misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende udnævnelser som hjælpepersonale, idet:
a)
denne bestemmelse hverken fastsætter en maksimal samlet varighed af flere på hinanden følgende udnævnelser som hjælpepersonale eller et maksimalt antal gange, som sådanne udnævnelser kan fornyes
b)
bestemmelsen giver forvaltningen frie beføjelser til at beslutte, om der skal oprettes strukturelle stillinger, når der foretages mere end to udnævnelser med hensyn til leveringen af de samme tjenesteydelser i en samlet periode på mindst 12 måneder inden for to år
c)
bestemmelsen gør det muligt at foretage udnævnelser af hjælpepersonale, uden at der stilles krav om, at der i forbindelse hermed skal angives de konkrete objektive omstændigheder af midlertidig, konjunkturbestemt eller ekstraordinær art, som begrunder sådanne udnævnelser?
2.
Er artikel 11, stk. 7, i bekendtgørelse af 28. januar 2013 fra Consejería de Economía y Hacienda de la Comunidad de Madrid i strid med rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem EFS, UNICE og CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, og dermed uanvendelig, fordi det bestemmes heri, at »ved udløbet af udnævnelsesperioden ophører ansættelsesforholdet i alle tilfælde, og der skal foretages en opgørelse af de tilgodehavender, der vedrører den periode, hvor tjenesteydelserne er blevet leveret, også i de tilfælde, hvor der efterfølgende vil blive foretaget en ny udnævnelse af den samme person«, dvs. uanset om den konkrete objektive omstændighed, der begrundede udnævnelsen i henhold til rammeaftalens § 3, stk. 1, ikke længere foreligger?
3.
Er det i overensstemmelse med formålet med rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem EFS, UNICE og CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, at foretage en fortolkning af artikel 9, stk. 3, tredje afsnit, i lov nr. 55/2003 af 16. december 2003 om rammevedtægten for vedtægtsmæssigt ansatte i sundhedstjenesterne, hvorefter det antages, at der, når der foretages mere end to udnævnelser med hensyn til leveringen af de samme tjenesteydelser i en samlet periode på mindst 12 måneder inden for to år, skal oprettes en strukturel stilling i centerets stab, således at den arbejdstager, der er udnævnt til hjælpepersonale, bliver udnævnt til midlertidigt ansat?
4.
Er det i overensstemmelse med princippet om ikke-diskrimination i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem EFS, UNICE og CEEP, og som er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, at tilkende vedtægtsmæssigt personale med tidsbegrænset ansættelse som hjælpepersonale den samme godtgørelse, som er foreskrevet for arbejdstagere, der har indgået en kontrakt om ansættelse som hjælpepersonale, som følge af den betydelige lighed mellem disse to situationer, eftersom det ikke ville give nogen mening, at arbejdstagere med samme kvalifikationer, som leverer tjenesteydelser i den samme virksomhed (Servicio Madrileño de Salud) og udøver samme funktion til dækning af det samme konjunkturbestemte behov, skulle behandles [org. s. 9] forskelligt på tidspunktet for ansættelsesforholdets ophør, og når der ikke findes nogen indlysende grund til, at der ikke skulle kunne foretages en indbyrdes sammenligning af tidsbegrænsede kontrakter med henblik på at forhindre forskelsbehandling?
(1)  EFT L 175, s. 43.

Full & Egal Universal Law Academy