Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål - forelæggelse for Domstolen - spørgsmålet, om forelæggelsesbeslutningen er truffet i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde - ingen prøvelse ved Domstolen

(Art. 234 EF)

2. Præjudicielle spørgsmål - Domstolens kompetence - grænser

(Art. 234 EF)

3. Præjudicielle spørgsmål - formaliteten - spørgsmål forelagt uden tilstrækkelige oplysninger om den faktiske og retlige baggrund - åbenbart, at sagen skal afvises

(Art. 234 EF, EF-statutten for Domstolen, art. 20)

4. Præjudicielle spørgsmål - forelæggelse for Domstolen - den nationale rets bedømmelse

(Art. 234 EF)

Sammendrag

1. Inden for rammerne af proceduren i henhold til artikel 234 EF tilkommer det - efter den opgavemæssige fordeling, der består mellem Domstolen og den nationale ret, der stiller den et præjudicielt spørgsmål - ikke Domstolen at undersøge, om den afgørelse, der forelægges den, er afsagt i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde.

( jf. præmis 10 )

2. Selv Domstolen ikke inden for rammerne af artikel 234 EF kan træffe afgørelse om, hvorvidt en national bestemmelse er forenelig med fællesskabsretten, kan den dog af spørgsmålenes ordlyd, således som de er formuleret af den nationale retsinstans, og under hensyn til de af retten meddelte oplysninger, udlede de momenter, der angår fortolkningen af fællesskabsretten, således at den nationale retsinstans kan træffe afgørelse vedrørende de retsspørgsmål, som er indbragt for den.

( jf. præmis 11 og 12 )

3. En opfyldelse af kravet om en fortolkning af fællesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, kræver, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og de regler, som de forelagte spørgsmål hænger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spørgsmål. Disse krav er af særlig betydning inden for konkurrenceområdet, der er karakteriseret ved komplekse faktiske og retlige forhold.

De i forelæggelsesbeslutningerne givne oplysninger tjener ikke blot til at sætte Domstolen i stand til at give hensigtsmæssige svar, men også til at give medlemsstaternes regeringer samt andre interesserede parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 20 i statutten for Domstolen. Da det kun er forelæggelsesbeslutninger, der i medfør af denne bestemmelse meddeles de interesserede parter, er den omstændighed, at den nationale domstol henviser til indlæggene fra parterne i hovedsagen, som i øvrigt kan indeholde forskellige fremstillinger af sagen, som verserer for den nationale domstol, ikke tilstrækkeligt til at sikre parterne denne mulighed. Det er endvidere nødvendigt, at den nationale ret i det mindste i et vist omfang angiver begrundelsen for udvælgelsen af de fællesskabsbestemmelser, som den ønsker fortolket, og angiver den forbindelse, som efter rettens opfattelse består mellem disse bestemmelser og den nationale lovgivning, der finder anvendelse i sagen.

Det er følgelig åbenbart, at en anmodning fra en national ret, der ikke forklarer, hvilken forbindelse der er mellem bestemmelserne, som der anmodes om en fortolkning af, og de faktiske omstændigheder, eller den nationale lovgivning, der skal anvendes, skal afvises, da den ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger af en sådan art, at de opfylder disse krav.

( jf. præmis 14-19, 25 og 26 )

4. Artikel 234 EF indfører et direkte samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, under hvilket sagens parter alene opfordres til at indgive indlæg inden for de af den nationale ret fastlagte retlige rammer. Inden for de grænser, der er fastsat i artikel 234 EF, tilkommer det således alene de nationale retter at træffe afgørelse om, hvorvidt et spørgsmål skal forelægges og om genstanden for en eventuel præjudiciel anmodning til Domstolen.

( jf. præmis 21 og 22 )

Parter

I sag C-116/00,

angående en anmodning, som Cour d'appel de Paris (Frankrig) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende straffesag mod

Claude Laguillaumie

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF), EF-traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 EF og 82 EF) samt Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8), Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald (EFT L 78, s. 32), og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365, s. 10),

har

DOMSTOLEN

sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.C. Moitinho de Almeida, D.A.O. Edward, L. Sevón (refererende dommer) og R. Schintgen samt dommerne P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, A. La Pergola, J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann, H. Ragnemalm, M. Wathelet, V. Skouris og F. Macken,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretær: R. Grass,

efter at have hørt generaladvokaten,

afsagt følgende

Kendelse

Dommens præmisser

1 Ved et udateret dokument med titlen »Requête dans l'intérêt de la loi« (Anmodning af betydning for retsanvendelsen), indgået til Domstolen den 27. marts 2000, har Cour d'appel de Paris i medfør af artikel 234 EF stillet et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF), EF-traktatens artikel 85 og 86 (nu artikel 81 EF og 82 EF) samt Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 109, s. 8), Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 om ændring af direktiv 75/442/EØF om affald (EFT L 78, s. 32), og Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365, s. 10).

2 Spørgsmålet er blevet stillet i forbindelse med en straffesag mod Claude Laguillaumie, der anklages for forsætligt at have undladt at sørge for eller at medvirke til bortskaffelse af affaldsskabende produkter, som den virksomhed, han leder, sælger eller stiller til rådighed for forbrugerne. Dette er en strafbar handling i henhold til artikel 6-2° og artikel 24 i lov nr. 75-633 af 15. juli 1975 om bortskaffelse af affald og genindvinding af materialer (JORF af 16.7.1975, s. 7279), som præciseres i dekret nr. 92-377 af 1. april 1992, hvorved emballageaffald henføres under lov nr. 75-633 (JORF af 3.4.1992, s. 5003).

3 Det følger af artikel 4 og 6 i dekret nr. 92-377, at enhver producent, hvis varer markedsføres i emballage, skal medvirke til eller sørge for bortskaffelse af alle former for affald hidrørende fra emballagen. Producenten kan i den forbindelse overlade den brugte emballage til et organ, der ved fælles beslutning er blevet godkendt af miljøministeren, økonomiministeren, industriministeren, landbrugsministeren og ministeren for kommunale spørgsmål.

4 Ifølge anmodningen om præjudiciel afgørelse har de erhvervsdrivende f