EUR-Lex -  61997CC0067 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Fennelly fremsat den 16

Generaladvokatens forslag til afgørelse

1 Denne sag drejer sig om begraensninger for hold af andre bier end brune bier paa den lille, isoleret beliggende danske oe, Laesoe, der ligger 22 km fra fastlandet. Der er under sagen naermere bestemt spoergsmaal om, hvorvidt saadanne begraensninger henhoerer under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30 om foranstaltninger med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion, og - i bekraeftende fald - om de er berettigede.
2 Den danske landbrugs- og fiskeriminister har i henhold til bemyndigelsen i den relevante danske lovgivning (1) til at fastsaette bestemmelser om sikring af renavl af bier udstedt bekendtgoerelse nr. 528 af 24. juni 1993 om biavl paa Laesoe (herefter »bekendtgoerelsen«). Bekendtgoerelsen forbyder, at der paa oeen holdes honningbier, der ikke tilhoerer »underarten Apis mellifera mellifera (brun Laesoe-bi)« (2). Eksisterende bifamilier skulle tilintetgoeres eller fjernes fra oeen inden den 15. august 1993, medmindre dronningen blev udskiftet med en insemineret dronning af den saerlige brune underart (3). Den danske stat yder fuldstaendig erstatning for tab som foelge af tilintetgoerelse af en familie i medfoer af bekendtgoerelsen (4). Det er endvidere forbudt at flytte levende honningbier, koensprodukter af honningbier og brugt, ikke rengjort biavlsmateriel til oeen (5). Overtraedelse af bekendtgoerelsen straffes med boede (6).
3 Ditlev Bluhme (herefter »tiltalte«) er ved Kriminalretten i Frederikshavn (herefter »den nationale ret«) sat under tiltale for fortsat at have holdt en bifamilie paa oeen af en anden underart end Apis mellifera mellifera (brun Laesoe-bi), efter at bekendtgoerelsen var traadt i kraft, og uden at have foretaget udskiftning med en insemineret dronning af den naevnte underart. Tiltalte gjorde gaeldende, at bekendtgoerelsen var en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion, der er i strid med artikel 30 i traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab (herefter »traktaten«). Han har endvidere gjort gaeldende, at den omhandlede brune bi ikke er en raceren underart, der er unik for oeen, og som er truet af udryddelse, men at den faktisk findes mange steder i verden, hvorfor begraensningen ikke kan begrundes med henvisning til traktatens artikel 36. Anklagemyndigheden har gjort gaeldende, at artikel 30 ikke finder anvendelse, fordi bekendtgoerelsens virkninger er rent interne i Danmark og ikke begraenser importen.
4 Den nationale ret har endvidere undersoegt den eventuelle betydning af Raadets direktiv 91/174/EOEF af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr og om aendring af direktiv 77/504/EOEF og 90/425/EOEF (7). I artikel 1 i direktiv 91/174 defineres »racerene dyr« som »alle avlsdyr, der er omfattet af bilag II til traktaten, for hvilke der endnu ikke er fastsat mere specifikke zootekniske faellesskabsforskrifter, og som er indfoert eller registreret i et register eller en stambog, der foeres af en anerkendt avlsorganisation eller -forening«. Ifoelge direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne paase, at »handel med racerene dyr, deres saed, aeg og embryoner ikke forbydes, begraenses eller hindres af zootekniske eller genealogiske aarsager«, og at kriterierne vedroerende saadanne spoergsmaal som godkendelse af avlsorganisationer, registrering i stamboeger og godkendelse af racerene dyr til avlsbrug og af anvendelse af deres saed, aeg og embryoner udformes paa en maade, der udelukker forskelsbehandling. Det bestemmes dog, at »indtil ivaerksaettelse af eventuelle gennemfoerelsesbestemmelser som omhandlet i [direktivets] artikel 6 finder nationale lovgivninger fortsat anvendelse under overholdelse af de almindelige bestemmelser i traktaten«.
5 Den nationale ret har besluttet at forelaegge Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse i medfoer af traktatens artikel 177:
»I. Vedroerende fortolkning af EF-traktatens artikel 30.
1) Kan artikel 30 fortolkes saadan, at en medlemsstat under visse betingelser kan indfoere regler, der forbyder hold af - og dermed indfoersel af - alle andre bier end bier af arten Apis mellifera mellifera (brun Laesoe-bi) til en bestemt oe i det paagaeldende land, f.eks. en oe paa 114 m2, hvoraf den ene halvdel bestaar af landsbyer, smaa havnebyer, udnyttes til turisterhverv eller landbrug, mens den anden halvdel bestaar af udyrkede arealer, dvs. plantager, heder, enge, strandenge og egentlige strand- og klitarealer, og som pr. 1. januar 1997 havde en befolkning paa 2 365 personer og er en oe, hvor erhvervsmulighederne generelt er begraensede, men hvor biavl er en af de faa erhvervsmuligheder paa grund af oeens saerlige flora og store andel af udyrkede og ekstensivt udnyttede arealer?
2) Hvis en medlemsstat kan indfoere saadanne regler, anmodes Domstolen om generelt at beskrive betingelserne herfor og konkret:
a) Kan en medlemsstat indfoere saadanne regler, som beskrevet i forhold 1, fordi reglerne alene vedroerer en saadan oe som beskrevet, altsaa fordi reglernes virkning er geografisk begraenset?
b) Kan en medlemsstat indfoere saadanne regler som beskrevet i forhold 1, hvis reglerne er begrundet i, at biracen Apis mellifera mellifera oenskes beskyttet mod udryddelse, hvilket efter medlemsstatens opfattelse kan ske ved at udelukke alle andre biracer fra den paagaeldende oe?
I den straffesag, der er grundlag for forelaeggelsen, har tiltalte bestridt
- at biracen Apis mellifera mellifera overhovedet eksisterer, og har anfoert, at de bier, der nu findes paa Laesoe, er en blanding af forskellige biracer
- at de brune bier, der findes paa Laesoe, ikke er unikke, men findes mange steder i verden, og
- at de naevnte bier ikke er truet af udryddelse.
Ved besvarelsen bedes det derfor tilkendegivet, om det er tilstraekkeligt, at det paagaeldende medlemsland anser det for hensigtsmaessigt eller noedvendigt at indfoere reglerne som et led i en fredning af den paagaeldende population af bier, eller om det tillige skal anses for en betingelse, at biracen eksisterer, og/eller at den er unik, og/eller at den er truet af udryddelse, hvis indfoerselsforbuddet ikke er gyldigt eller ikke kan haandhaeves?
c) Hvis hverken den begrundelse, der er beskrevet i a eller i b, kan goere det lovligt at indfoere saadanne regler, kan en kombination af de to begrundelser da goere det?
II. Vedroerende Raadets direktiv af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr mv. (91/174/EOEF).
1) I hvilke tilfaelde er en bi et racerent dyr i den forstand, dette ord anvendes i artikel 2 i Raadets direktiv 91/174/EOEF af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr og om aendring af direktiv 77/504/EOEF og 90/425/EOEF? Er en gul bi f.eks. et racerent dyr?
2) Hvad er en zooteknisk aarsag, jf. artikel 2?
3) Hvad er en genealogisk aarsag, jf. artikel 2?
4) Skal direktivet fortolkes saadan, at en medlemsstat uanset direktivet kan forbyde indfoersel af og eksistensen af alle andre bier end bier af racen Apis mellifera mellifera til og paa en saadan oe som beskrevet i afsnit I, spoergsmaal 1?
Hvis en medlemsstat kan goere det under visse betingelser, bedes disse betingelser beskrevet.«
Indlaeg
6 Der er afgivet skriftlige og mundtlige indlaeg af tiltalte, Kongeriget Danmark, Den Italienske Republik og Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber. Kongeriget Norge har afgivet et skriftligt indlaeg.
7 Tiltalte har anfoert, at det maa formodes, at der foregaar en handel med bier mellem medlemsstaterne, da der findes udtrykkelige bestemmelser herom i artikel 8 i Raadets direktiv 92/65/EOEF af 13. juli 1992 (8). Endvidere bestemmer artikel 3 i dette direktiv, at samhandel ikke maa begraenses af andre dyresundhedsmaessige aarsager end dem, der er angivet i direktivet eller i andre faellesskabsforskrifter. Tiltalte har tillige anfoert, at ogsaa begraensninger for handelen med varer, som anvendes internt eller kun paa en del af en medlemsstats omraade, rammes af forbuddet i traktatens artikel 30 mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indfoerselsrestriktioner, uanset om de har aktuel eller potentiel, direkte eller indirekte virkning (9). Sagen vedroerer ikke rent interne forhold, for tiltalte har selv tilladelse til at indfoere og udfoere bier, og som foelge af den gule bis stoerre ydeevne og modstandsdygtighed over for sygdom ville en omlaegning til brune bier ramme ham alvorligt i hans naering. Begraensningen foreskrives ikke i Raadets direktiv 92/43/EOEF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (10), selv om Laesoe er udpeget som levested, for den brune bi naevnes ikke i bilagene og er under alle omstaendigheder et husdyr.
8 Tiltalte har anfoert, at Domstolen ikke kan undersoege, om begraensningen eventuelt er berettiget efter traktatens artikel 36, da denne bestemmelse ikke er blevet naevnt af den nationale ret. Hvis den skal finde anvendelse, har den danske regering bevisbyrden. Der foreligger intet om, at der bestaar en sundhedsrisiko for bierne paa oeen som foelge af sygdom. Tiltalte har fremlagt dokumentation for, at den brune bi ikke er en truet underart. Den er ikke begraenset til mindre dele af Det Forenede Kongerige, Sverige, Norge og Laesoe og findes endog i store maengder i Sydafrika, paa Tasmanien og i Sydamerika. Det fremgaar endvidere af undersoegelser af den brune bipopulation paa Laesoe, at denne er en hybrid og ikke en ren form af Apis mellifera mellifera. Selv om Danmark efter faellesskabsretten kunne traeffe foranstaltninger til bevaring af den brune Laesoe-bi, er den ved bekendtgoerelsen paalagte restriktion uforholdsmaessig, baade fordi den er en tvungen ordning og ikke frivillig (som i Norge), og fordi den ogsaa udelukker, at der indfoeres genetisk identiske brune bier fra andre steder end Laesoe, hvilket foerer til forskelsbehandling.
9 Tiltalte har gjort gaeldende, at direktiv 91/174 ikke finder anvendelse paa bier, og at landmaendenes valg af de dyr, som de oensker at avle, hvad enten det er kvaeg eller bier, ikke boer underkastes begraensninger.
10 Den danske regering har anfoert, at direktiv 91/174 ikke finder anvendelse i naervaerende sag, eftersom de omhandlede nationale bestemmelser ikke begraenser markedsfoering eller avl af racerene dyr. Da der endvidere ikke er vedtaget gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende bier, skal sagen afgoeres paa grundlag af de almindelige bestemmelser i traktaten. Ifoelge den danske regering er bekendtgoerelsens virkninger, nemlig at en person kan straffes for at holde en saerlig underart af bier paa en bestemt oe, der kun udgoer 0,3% af det nationale omraade, rent interne (11). Efter den danske regerings opfattelse boer Domstolen ikke foelge dommen i sagen Pistre m.fl. (12), for saa vidt som artikel 30 ifoelge dommen kan anvendes paa saadanne rent interne forhold. Begraensningen medfoerer ingen forskelsbehandling. Da den alene vedroerer hold af bier, men ikke indfoersel af dem, og foelgelig kan sidestilles med en regel for handelen, finder traktatens artikel 30 ikke anvendelse, jf. Domstolens dom i Keck og Mithouard-sagen (13). Under alle omstaendigheder er bekendtgoerelsens virkninger for samhandelen mellem medlemsstater overordentlig indirekte og usikre (14), for det kan ikke fastslaas, at importen af andre underarter ville stige, hvis begraensningerne vedroerende bihold paa Laesoe blev ophaevet, og kun et meget lille antal erhvervsmaessige biavlere er beroert. En eventuel ikke-diskriminerende begraensning for samhandelen mellem medlemsstater som foelge af anvendelsen af bekendtgoerelsen vil under alle omstaendigheder vaere berettiget under hensyn til den almene interesse i den biologiske mangfoldighed, som fremgaar af vedtagelsen af direktiv 92/43/EOEF og af Raadets afgoerelse om indgaaelse af Rio-konventionen af 5. juni 1992 om den biologiske mangfoldighed (15). Restriktionerne i medfoer af bekendtgoerelsen er i overensstemmelse med princippet i Rio-konventionen om, at arter boer bevares i deres naturlige omgivelser (in situ-bevaring). Det fremgaar af en raekke undersoegelser fra 1986-1996, at den brune Laesoe-bi stadig er en meget ren form af underarten Apis mellifera mellifera med en saerlig DNA-sekvens. Den bliver imidlertid mere og mere sjaelden paa oeen, og dens genetiske renhed er truet, fordi dens gener er recessive i forhold til generne hos den mere almindelige gule bi. Bekendtgoerelsen er forholdsmaessig, idet udskiftningen af dronningerne med inseminerede brune dronninger er et mindre indgribende alternativ end et paabud om at fjerne alle andre familier end familier af den brune Laesoe-bi.
11 Den italienske og den norske regering stoetter i det hele den danske regerings argumenter. Den norske regering har anfoert, at oprettelse af renparringsomraader inden for en medlemsstat for at forhindre krydsning ikke er diskriminerende og ikke goer indgreb i den almindelige omsaetningsfrihed (16), i hvert fald kun indirekte og usikkert (17). Saafremt artikel 30 er anvendelig, er bekendtgoerelsen berettiget saavel paa grundlag af artikel 36 som under hensyn til det tvingende hensyn til miljoebeskyttelsen. Den europaeiske brune honningbi Apis mellifera mellifera er i fare for at uddoe, saaledes er dens antal i Norge faldet med to tredjedele mellem 1980 og 1997. De trufne foranstaltninger er ikke mere indgribende end noedvendigt og svarer til dem, man har truffet i Norge, hvor der paa frivilligt grundlag er blevet oprettet et parringsomraade for den brune bi paa 35 000 km2. Dette er i overensstemmelse med artikel 8 i Rio-konventionen.
12 Kommissionen har anfoert, at begraensninger, der alene omfatter en del af en medlemsstats territorium, kan vaere i strid med traktatens artikel 30 (18). Den i sagen omhandlede begraensning er, for at bruge terminologien fra Keck og Mithouard-dommen, en regel om en vare og ikke en regel for handelen, og den paavirker konkurrencen mellem biavlere paa oeen, der benytter brune bier, og avlere, der benytter gule bier. Bekendtgoerelsens virkninger for samhandelen inden for Faellesskabet er derfor mere end blot hypotetiske (19). Endvidere afhaenger anvendelsen af artikel 30 ikke af, i hvilken grad samhandelen paavirkes (20). Henvisningen i traktatens artikel 36 til dyrs liv og sundhed skal forstaas saaledes, at den omfatter beskyttelsen af hele arter eller underarter - eller af undergrupper inden for en art eller en underart - mod udryddelse eller beskyttelse af videnskabelige grunde eller i avlsoejemed. Selv om den brune Laesoe-bi efter Kommissionens opfattelse ikke er en saerskilt underart i genetisk henseende, tilkommer det medlemsstaterne at fastsaette niveauet for beskyttelsen af arter, underarter eller undergrupper (21). For at komme ind under anvendelsesomraadet for traktatens artikel 36 skal medlemsstaten bevise (22), at en national foranstaltning er effektiv med hensyn til at naa sit beskyttelsesformaal, og at der ikke findes mindre restriktive midler til at naa et af de maal, der angives i artiklen. Den i sagen omhandlede nationale foranstaltning er imidlertid diskriminerende og uberettiget, for saa vidt som den udelukker, at der indfoeres genetisk identiske brune bier fra steder uden for Laesoe.
13 Kommissionen har anfoert, at selv om bier er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 91/174, som finder anvendelse paa »alle avlsdyr, der er omfattet af bilag II til traktaten« (23), maa sagen afgoeres paa grundlag af de allerede omtalte almindelige bestemmelser i traktatens artikel 30 og 36, da der ikke er fastsat bestemmelser vedroerende bier i henhold til direktivets artikel 6.
Gennemgang
Afsnit II i den nationale rets spoergsmaal
14 Ved besvarelsen af afsnit II i de forelagte spoergsmaal er det ikke noedvendigt at afgoere, om bier er racerene dyr i direktiv 91/174's forstand. Da der, saaledes som Kommissionen har forklaret, ikke er vedtaget naermere bestemmelser angaaende bier med hjemmel i direktivets artikel 6, finder artikel 2, stk. 2, anvendelse, og »nationale lovgivninger [finder] fortsat anvendelse under overholdelse af de almindelige bestemmelser i traktaten«. Selv om bier er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 91/174, maa de spoergsmaal, som den nationale ret har forelagt vedroerende dette direktiv, foelgelig fortolkes saaledes, at de rejser de samme spoergsmaal som dem, der rejses i afsnit I: For det foerste spoergsmaalet om, hvorvidt de danske bestemmelser er omfattet af anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30, og for det andet, hvorvidt de kan begrundes enten med henvisning til artikel 36 eller som tvingende krav i national lovgivning, hvormed der forfoelges et alment hensyn.
Afsnit I i den nationale rets spoergsmaal
i) Traktatens artikel 30
15 Siden dommen i Dassonville-sagen (24) har Domstolen i en fast praksis bekraeftet, at »enhver af medlemsstaternes bestemmelser for handelen, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan hindre samhandelen i Faellesskabet, maa betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner«. Domstolen har beskrevet et forbud mod import som »den mest vidtraekkende form for restriktion« (25). Det er endvidere blevet fastslaaet i praksis i henhold til »Cassis de Dijon«-dommen (26), at »ved foranstaltninger med tilsvarende virkning, der er forbudt i henhold til artikel 30, [forstaas] saadanne hindringer for de frie varebevaegelser, der i mangel af en harmonisering af lovgivningerne foelger af, at der paa varer fra andre medlemsstater, hvor de er lovligt fremstillet og bragt i omsaetning, anvendes regler om, hvilke betingelser saadanne varer skal opfylde (f.eks. med hensyn til benaevnelse, form, dimensioner, vaegt, sammensaetning, praesentation, maerkning og emballage), og det uanset om saadanne regler anvendes uden forskel paa alle varer, naar en saadan anvendelse ikke kan begrundes ud fra et alment hensyn, der gaar forud for hensynet til de frie varebevaegelser« (27).
16 Foer jeg undersoeger, om bekendtgoerelsen er en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion, og navnlig, om den udgoer en diskriminerende begraensning eller en begraensning, der anvendes uden forskel, maa jeg behandle en raekke anbringender, der indledningsvis er gjort gaeldende mod, at traktatens artikel 30 finder anvendelse i denne sag. Disse anbringender vedroerer bekendtgoerelsens begraensede territoriale anvendelsesomraade, den ringe virkning, som den i maengdemaessig henseende har paa handelen, og den usikre og indirekte virkning, som den angiveligt overhovedet har paa handelen, anvendelsen af Keck og Mithouard-dommen og paastanden om, at naervaerende sag har intern karakter.
17 Domstolen har fastslaaet, at den omstaendighed, at en national bestemmelse har et begraenset territorialt anvendelsesomraade, idet den kun gaelder for en kommune eller inden for en del af det nationale omraade, »ikke kan medfoere, at den ikke kan anses for diskriminerende eller beskyttende i henhold til reglerne om de frie varebevaegelser ud fra den betragtning, at den paavirker saavel afsaetningen af produkter fra andre dele af det nationale omraade som afsaetningen af produkter indfoert fra andre medlemsstater« (28). Den omstaendighed, at bekendtgoerelsen alene begraenser indfoersel og hold af bier med hensyn til oeen Laesoe, er saaledes principielt ikke til hinder for, at den undersoeges i lyset af kravene i traktatens artikel 30. Jeg er enig i den udtalelse, som Kommissionens befuldmaegtigede fremsatte under den mundtlige forhandling om, at den rigtige fremgangsmaade ved bedoemmelsen af en begraensning inden for en del af en medlemsstat er at undersoege, hvad situationen ville vaere, hvis begraensningen gjaldt for hele det nationale omraade.
18 Det er ogsaa klart, at den ringe virkning, som bekendtgoerelsen i maengdemaessig henseende har for handelen, ikke i sig selv kan udelukke anvendelsen af traktatens artikel 30. Som Domstolen bemaerkede i Van de Haar-dommen, »sondrer traktatens artikel 30 for saa vidt angaar foranstaltninger, der kan betegnes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion, ikke ... efter i hvilken grad foranstaltningerne paavirker handelen mellem medlemsstater« (29). Artikel 30 forbyder nationale foranstaltninger, som kan hindre indfoerslerne, »selv hvis hindringen er ringe, og der er andre muligheder for afsaetning af de indfoerte varer« (30). En generelt anvendelig lovbestemmelse, der paavirker udoevelsen af en oekonomisk virksomhed for alle personer og virksomheder inden for en afgraenset del af det nationale omraade, vil efter min mening altid vaere i stand til at hindre samhandelen.
19 Under henvisning til Peralta-dommen er det dernaest gjort gaeldende, at »de restriktive virkninger, [som bekendtgoerelsen] vil kunne medfoere for de frie varebevaegelser, er alt for usikre og indirekte til, at den i loven fastsatte forpligtelse kan betragtes som en foranstaltning, der er egnet til at hindre samhandelen mellem medlemsstaterne« (31). Dette anbringende kan ikke tiltraedes, da det sammenblander omfang med fjernhed. De i Peralta-sagen omtvistede bestemmelser haevdedes at paavirke hele den italienske varehandel ad soevejen, i DIP-sagen generelt at laegge hindringer i vejen for detailhandelen i hele Italien, i Kratz-sagen at paavirke leveringen af alle varer i Nederlandene, der saelges paa grundlag af afbetaling, og i CMC Motorradcenter-sagen at haemme al parallelhandel med varer, der var omfattet af garantier, som ikke blev opfyldt af de godkendte forhandlere i importlandet. Det var imidlertid helt tilfaeldigt, om der var en aarsagsforbindelse mellem disse foranstaltninger og en eventuel virkning for samhandelen i Faellesskabet; aarsagsforbindelsen var med andre ord for fjern. Domstolen var simpelt hen ikke villig til at laegge til grund, at nationale bestemmelser om udtoemninger fra skibe i havet, om tilladelse fra planlaegningsmyndighederne til aabning af forretninger, om udlaeg i varer, som er i skatterestanters besiddelse, og om loyal meddelelse af oplysninger, naar kontrakter indgaas, kunne taenkes at have en paaviselig virkning for handelen. Derimod er den virkning for samhandelen, som den i naervaerende sag omtvistede bekendtgoerelse har, direkte og umiddelbar. Indfoersel af bier fra andre medlemsstater til en del af det danske omraade er direkte forbudt. I en saadan situation er omfanget af paavirkningen af samhandelen mellem medlemsstater som allerede naevnt irrelevant (32).
20 Det er ogsaa blevet gjort gaeldende, at bekendtgoerelsen blot svarer til en national bestemmelse om bestemte former for salg, og at den derfor efter Keck og Mithouard-dommen falder uden for anvendelsesomraadet for traktatens artikel 30. Dette anbringende synes at vaere baseret paa den kendsgerning, at bekendtgoerelsen ikke generelt begraenser indfoerslen af bier til Danmark, men blot begraenser omsaetningen af dem paa en del af Danmarks territorium. Den italienske regering har i denne forbindelse foreslaaet en analog anvendelse af Domstolens dom i Blesgen-sagen, hvorefter begraensningerne for salg af visse alkoholholdige drikkevarer paa offentligt tilgaengelige steder, som ikke vedroerte andre former for salg af de paagaeldende drikkevarer (33), ikke var i strid med artikel 30. Dette argument maa efter min opfattelse forkastes. Selv om begraensningen kun vedroerer en lille del af Danmarks omraade, virker den inden for det omraade, hvor den finder anvendelse, som et totalt forbud mod at saelge andre bier end den brune bi fra oeen selv. Ganske vist kan et forbud mod salg rent sprogligt beskrives som en bestemmelse, »som begraenser eller forbyder bestemte former for salg«, men det kan i naervaerende sag lige saa vel beskrives som en bestemmelse om et produkt. Kun produkter - bier - af en vis farve, med et vist vingeindeks og en vis oprindelse kan saelges eller holdes paa Laesoe. For at fjerne enhver tvivl behoever man blot at anvende det afgoerende kriterium, der var bestemmende for Domstolens skelsaettende afgoerelse i Keck og Mithouard-sagen, nemlig kriteriet vedroerende adgang til markedet (34). En saadan adgang er klart afskaaret for saa vidt angaar markedet paa Laesoe; der er ikke tilladt nogen alternative maader for salg af andre bier end Laesoe-bier paa oeen (35).
21 Det er endelig blevet gjort gaeldende, at Domstolen ikke skal besvare spoergsmaalene, der er forelagt af den nationale ret, fordi sagen vedroerer en rent intern situation. Det er jeg ikke enig i. Det er rigtigt, at traktatens artikel 30 ikke kan beroere anvendelsen af bekendtgoerelsen paa salg eller hold paa Laesoe af bier fra andre dele af Danmark (36). Det fremgaar imidlertid af indlaeggene, at tiltalte har tilladelse fra de danske myndigheder til at importere og eksportere bier. Det kan foelgelig ikke udelukkes, at bekendtgoerelsen hindrer ham i at importere bier af udenlandsk oprindelse til Danmark til brug i hans biavlsvirksomhed paa Laesoe, eller at de bestaaende dronninger eller bifamilier, som det er paalagt ham at udskifte, selv er blevet indfoert. Under alle omstaendigheder maa det efter min mening nu vaere klart, at bekendtgoerelsen kan paavirke afsaetningen i Danmark af produkter fra andre medlemsstater. Under disse omstaendigheder er det fast retspraksis, at den nationale ret efter proceduren i traktatens artikel 177 selv maa bedoemme, i hvilket omfang de spoergsmaal, retten forelaegger Domstolen til praejudiciel afgoerelse, er relevante for de faktiske omstaendigheder i hovedsagen (37). At denne opfattelse af forholdet mellem Domstolen og den nationale ret stadig gaelder, fremgaar af Giloy-dommen, hvori Domstolen bekraeftede, at den er villig til at behandle praejudicielle sager, hvor faellesskabsretlige bestemmelser anvendes i national lovgivning »for at fastlaegge de bestemmelser, der finder anvendelse paa en rent intern situation i denne stat« (38).
22 Det kan haevdes, at bekendtgoerelsen indeholder en diskriminerende begraensning af samhandelen, hvis den bedoemmes i forhold til salg af bier af biarten Apis mellifera som helhed. Ved bekendtgoerelsen begunstiges biavl paa Laesoe med bier fra den danske population - populationen paa Laesoe - af en saerlig biunderart, den brune bi Apis mellifera mellifera, idet bekendtgoerelsen udelukker alle bier, brune saavel som gule, der er indfoert paa oeen fra andre dele af Danmark, fra andre medlemsstater eller fra andre kontraherende parter i EOES-aftalen. Det er efter denne opfattelse uden betydning, at bekendtgoerelsen udelukker danske gule bier fra Laesoe, herunder bier, som oprindeligt blev holdt og avlet paa Laesoe selv, saavel som de danske brune bier, som maatte findes uden for Laesoe. Denne opfattelse finder fuld stoette i Domstolens praksis. Den antagelse, at der foreligger forskelsbehandling, »aendres ikke ved, at en saadan praeferenceordning i samme omfang virker begraensende saavel for varer, der er fremstillet i virksomheder i den paagaeldende medlemsstat, der ikke er beliggende i det af praeferenceordningen omfattede omraade, som for varer, der er produceret af virksomheder, der er beliggende i de oevrige medlemsstater (39)«. »Alle de af praeferenceordningen omfattede varer [er] dog indenlandske varer ...« (40). »For at en saadan bestemmelse kan anses for diskriminerende eller beskyttende, er det saaledes ikke noedvendigt, at den foerer til, at samtlige indenlandsk fremstillede produkter stilles bedre, eller at det kun er indfoerte og ikke indenlandsk fremstillede produkter, der stilles ringere« (41).
23 Modsat kan man i hvert fald af to grunde goere gaeldende, at bekendtgoerelsen ikke er diskriminerende, i det mindste for saa vidt som den beroerer tiltalte, men at den i stedet for udgoer en importbegraensning, der finder anvendelse uden forskel. Dette er vigtigt, for kun begraensninger, der anvendes uden forskel, kan begrundes med henvisning til tvingende almene hensyn, saasom miljoebeskyttelse (42). I modsaetning hertil kan diskriminerende foranstaltninger kun fritages paa grundlag af undtagelserne i traktatens artikel 36. Hvis man for det foerste undersoeger bekendtgoerelsens paavirkning af handelen med de forskellige underarter af bier hver for sig, fremgaar det, at den forskelsbehandler ved at favorisere den danske produktion - isaer produktionen paa Laesoe - af den brune bi Apis mellifera mellifera sammenlignet med produktionen af brune bier uden for Danmark, men at den finder forskelsloes anvendelse paa den gule bi (hovedsagelig Apis mellifera ligustica). Gule bier er forbudt paa Laesoe uanset deres oprindelse, herunder oprindelse paa Laesoe selv. Selv om bekendtgoerelsen ikke sondrer udtrykkeligt mellem underarter i forbindelse med forbuddet mod at indfoere alle udefrakommende bier paa Laesoe, er de faktorer, som er bestemmende for bekendtgoerelsens anvendelighed i lyset af traktatens artikel 30, forskellige for brune og gule bier. Hvad de foerste angaar maa der paavises en eller anden begrundelse for at udelukke bier af den samme underart som den brune Laesoe-bi paa grundlag af den brune Laesoe-bis saerlige karakteristika, som indtil nu ikke har foert til en saerskilt klassificering inden for artssystemet. Derimod kan gule bier, som tilhoerer en saerlig underart, lettere ses at have en vaesentlig forskellig karakter, saaledes at bestemmelser, som indebaerer en praeference for den ene underart i forhold til den anden, ikke noedvendigvis skal betragtes som diskriminerende, hvis de forfoelger et berettiget alment hensyn, som har sammenhaeng med denne sondring.
24 Der kan findes yderligere stoette i Domstolens dom i affald i Vallonien-sagen (43). Sagen vedroerte belgiske regionale bestemmelser, der forboed import af affald fra andre regioner i Belgien eller fra udlandet. De omhandlede bestemmelser ville efter min mening normalt vaere blevet anset for direkte diskriminerende. I dommen henviste Domstolen imidlertid til saerlige forhold, som kan spille ind i forbindelse med nationale miljoebestemmelser:
»Ved afgoerelsen af, om den omtvistede hindring udgoer en forskelsbehandling, maa der ... tages hensyn til, at affald har en saeregen karakter. Saaledes indebaerer princippet om udbedring af miljoeskader fortrinsvis ved kilden - et princip, som med hensyn til Faellesskabets foranstaltninger paa miljoeomraadet er fastsat i traktatens artikel 130 R - at det tilkommer hver enkelt region, kommune eller lokal enhed at traeffe passende foranstaltninger med henblik paa at kunne modtage, behandle og bortskaffe eget affald; affaldet skal saaledes bortskaffes naermest muligt det sted, hvor det produceres, saaledes at transporten af det begraenses i videst muligt omfang ... Da der er forskel paa affald, alt efter hvor det produceres og dets forbindelse til det sted, hvor det produceres, kan de anfaegtede bestemmelser herefter ikke antages at udgoere forskelsbehandling« (44).
25 I naervaerende sag tilstraebes det med bekendtgoerelsen at beskytte en saerlig population af underarten Apis mellifera mellifera inden for et geografisk omraade, hvor den er naturligt forekommende, og hvor den angiveligt har udviklet flere saerlige morfologiske egenskaber. Dette soeges ved bekendtgoerelsen opnaaet ved hjaelp af forebyggende foranstaltninger mod krydsning med den gule bi og ogsaa med brune bier fra fremmede populationer. Dette kan betragtes som et forsoeg paa ved kilden at udbedre den miljoeskade, som denne krydsning medfoerer, og at bevare den lokale biologiske mangfoldighed. I lyset af disse formaal med lovgivningen kan det haevdes, at der er relevante forskelle mellem populationen af brun bi paa Laesoe og andre populationer af bier, brune saavel som gule. Saafremt det antages, at der findes saadanne vaesentlige forskelle mellem de brune bier paa Laesoe og andre bier, som efter bekendtgoerelsen ikke maa findes paa Laesoe, foelger det heraf, at det ikke udgjorde diskrimination at holde de sidstnaevnte ude. Som jeg har naevnt, er det lettere at paavise saadanne vaesentlige forskelle for den gule bis vedkommende, som er udelukket fra Laesoe uafhaengigt af dens oprindelse. Naturligvis ville en saadan udelukkelse stadig udgoere en forskelsloest anvendelig begraensning af handelen med andre bier end Laesoe-bier. Selv om det er uafklaret, om populationen af brun bi paa Laesoe er tilstraekkeligt saerpraeget til, at det er begrundet at beskytte den mod krydsning med alle andre bipopulationer, baade brune og gule, er det min opfattelse, at bekendtgoerelsen for saa vidt angaar en undersoegelse af dens paavirkning af samhandelen med gule bier kan anses for en foranstaltning, der anvendes uden forskel.
26 Jeg konkluderer derfor, at bekendtgoerelsen udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion i traktatens artikel 30's forstand, der, for saa vidt som den beroerer samhandelen med gule bier, finder anvendelse uden forskel.
ii) Begrundelse
27 Uafhaengigt af spoergsmaalet om, hvorvidt bekendtgoerelsen finder anvendelse uden forskel eller er diskriminerende, maa muligheden for en undtagelse med hjemmel i traktatens artikel 36 overvejes foer muligheden for en begrundelse ud fra et tvingende alment hensyn (45). Det centrale spoergsmaal for saa vidt angaar bekendtgoerelsens forenelighed med traktaten er herefter, om den er omfattet af undtagelsen i traktatens artikel 36 vedroerende »forbud eller restriktioner vedroerende indfoersel ... som er begrundet i hensynet til ... beskyttelse af ... dyrs liv og sundhed«. Efter min opfattelse omfatter denne undtagelse beskyttelse - i betydningen bevaring - af en saerlig distinkt dyrepopulation, det vaere sig en art, underart eller anden undergruppe. Saaledes kan nationale foranstaltninger for at forhindre, at en saadan population udryddes som foelge af sygdom eller jagt, om noedvendigt vaere omfattet af den i artikel 36 hjemlede undtagelse. Risikoen for, at en distinkt population forsvinder som foelge af krydsning og det deraf foelgende tab af dens saerlige karakter, maa bedoemmes helt anderledes. Der er her tale om en langsommere, sandsynligvis smertefri proces. Den vil ikke noedvendigvis vaere livstruende for noget enkelt individ i den paagaeldende population, om end dette vil afhaenge af, hvor effektivt de overlevende individer fra den oprindelige gruppe og individerne fra gruppen, der bestaar af krydsninger, konkurrerer om territorium og knappe ressourcer. Alligevel mener jeg, at nationale foranstaltninger til beskyttelse af visse dyrepopulationers saerlige karakter ogsaa boer vaere omfattet af traktatens artikel 36, saafremt de andre, almindelige betingelser for at anvende en undtagelse er opfyldt. Det er lige meget i strid med den almene interesse i at beskytte dyrs og planters liv og sundhed, at arter eller andre undergrupper i en dyrepopulation gradvist forsvinder eller aendres uigenkaldeligt som foelge af ukontrolleret avl, som at de individer af den paagaeldende art eller anden undergruppe, som nu er i live, doer eller rammes af sygdom eller skades paa en mere umiddelbar maade. At der foreligger en saadan almen interesse i henhold til artikel 36 i at vaerne forskellige dyrepopulationers fortsatte bestaaen som saadan, bekraeftes af, at »en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne« ifoelge traktatens artikel 130 R er et maal for Faellesskabet.
28 Saafremt Domstolen ikke maatte vaere enig i denne fortolkning af artikel 36, kan en forskelsloest anvendelig begraensning, der er indfoert for at beskytte en saerskilt dyrepopulation, efter min mening begrundes med henvisning til det tvingende hensyn til beskyttelse af miljoeet (46). Stoette for en saadan begrundelse kan findes i Rio-konventionen. De kontraherende parter bekraefter, »at det er i hele menneskehedens interesse, at den biologiske mangfoldighed bevares«. Artikel 2 i Rio-konventionen fastslaar, at den ogsaa finder anvendelse paa »opdraettede eller dyrkede arter«, som er »arter, hvis naturlige udviklingsproces mennesket har indvirket paa med henblik paa at imoedekomme sine behov«.
29 Den omstaendighed, at Faellesskabet har indgaaet Rio-konventionen, for saa vidt angaar de i konventionen omhandlede spoergsmaal, der henhoerer under Faellesskabets kompetence, betyder ikke, at en hvilken som helst restriktiv foranstaltning, der traeffes af en medlemsstat i medfoer af konventionen, er begrundet, det vaere sig med henvisning til artikel 36 eller til den almindelige interesse i beskyttelse af miljoeet. For saa vidt angaar spoergsmaalet om begrundelsen i den foreliggende sag har den nationale ret navnlig henvist til bekendtgoerelsens begraensede geografiske omraade saavel som til tiltaltes anbringender vedroerende den grad af krydsning, der allerede har fundet sted paa Laesoe, paastanden om, at den brune Laesoe-bi ikke er unik, og paastanden om, at der ikke er nogen risiko for udryddelse af den brune bi paa verdensplan.
30 Domstolen har fastslaaet, at i mangel af harmoniserede normer tilkommer det medlemsstaterne at afgoere, hvor langt de vil straekke beskyttelsen af menneskers sundhed i medfoer af artikel 36, og hvorledes de vil naa deres maal, dog med forbehold for de graenser, der er fastsat ved traktaten, herunder proportionalitetsprincippet (47). Heri ligger, at begraensningerne skal opfylde »et lovligt sundhedspolitisk formaal«, og »maa begraenses til det, som reelt er noedvendigt for at sikre beskyttelsen af den offentlige sundhed«, hvorved der skal tages behoerigt hensyn til de foreliggende videnskabelige data (48).
31 Jeg finder det klart, at medlemsstaterne ogsaa boer have et vist skoen for saa vidt angaar beskyttelsen af dyrs liv, og at beskyttelsen af en saerskilt dyrepopulation, selv paa et lavere niveau end en underart, er et berettiget formaal i henhold til traktatens artikel 36 eller, afhaengig af de naermere omstaendigheder, et tvingende hensyn til beskyttelse af miljoeet. Artikel 2 i Rio-konventionen definerer »biologisk mangfoldighed« som »mangfoldigheden af levende organismer fra alle kilder«, herunder »mangfoldighed inden for de enkelte arter«. Konventionen begraenser ikke beskyttelsen til arter eller underarter, idet den i stedet for benytter mere almindelige beskrivelser af de forskellige typer organismer, som den omhandler. Saaledes definerer den blot »genetiske ressourcer« som »genetisk materiale af aktuel eller potentiel vaerdi« (49) uden henvisning til klassificeringssystemets traditionelle sondringer mellem arter og underarter, og den henviser blot til de »saerlige egenskaber«, der er udviklet af opdraettede eller dyrkede arter (50). Dette er i overensstemmelse med systemet i en raekke andre internationale retsakter om beskyttelse af vilde dyr. Artikel I, litra a), i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, der blev undertegnet i Washington den 3. marts 1973, definerer »art« i konventionens betydning som »enhver art, underart eller geografisk adskilt population heraf«. Artikel I i Bonn-konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr definerer »migrerende art« som »hele bestanden, en geografisk adskilt del af bestanden eller en lavere systematisk enhed af en art af vilde dyr«.
32 De danske myndigheder kan derfor lovligt soege at bevare den brune Laesoe-bi, selv om den ikke er en saerskilt underart, men blot en geografisk og morfologisk saerskilt population af underarten Apis mellifera mellifera, hvilken underart, efter hvad der er gjort gaeldende, findes i en raekke lande. For saa vidt angaar den foreliggende sag er den brune Laesoe-bi Apis mellifera mellifera klart forskellig fra den gule bi, som tiltalte foretraekker, forudsat at det bevises, at populationen af den brune bi er blevet bevaret i en forholdsvis ren form. Graden af forskellighed inden for en underart ville kun have betydning for afgoerelsen, saafremt tiltalte oenskede at indfoere eller holde brune bier, der ikke er fra Laesoe. Det relevante grundlag for undersoegelsen maa efter min mening endvidere vaere den danske population af den brune bi, hvorfor de danske myndigheder har ret til at reagere over for trusler mod denne populations fortsatte bestaaen, selv om brune bier har overlevet og klarer sig i en forholdsvis ren form andre steder inden for Faellesskabet eller paa verdensplan. Det er ikke noedvendigt, at der er umiddelbar fare for udryddelse af den paagaeldende population, selv om det synes at vaere den danske regerings opfattelse, at en saadan fare foreligger i naervaerende sag. Faellesskabets egen miljoepolitik bygger ifoelge traktatens artikel 130 R paa forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats. Endvidere maerker de kontraherende parter i Rio-konventionen sig, at »det er afgoerende at foregribe, forhindre og bekaempe aarsagerne til et betydeligt svind i eller tab af biologisk mangfoldighed, og dette ved kilden« (51), og de angiver, at der om noedvendigt boer traeffes forebyggende foranstaltninger. Det tilkommer den nationale ret at tage stilling hertil under hensyn til materialet vedroerende den gule bis almindelige dominans og de relevante videnskabelige data vedroerende den brune bis genetiske karakter, isaer dens recessive gener, samt under hensyn til, hvorvidt der foreligger en trussel mod den saerlige brune Laesoe-bis fortsatte bestaaen, som er tilstraekkelig til at begrunde bekendtgoerelsen.
33 Artikel 8 i Rio-konventionen praeciserer endvidere de former for foranstaltninger, som er hensigtsmaessige med henblik paa at naa det maal at bevare den biologiske mangfoldighed ved hjaelp af in situ-bevaring. Den bestemmer, at »hver kontraherende part ... saa vidt muligt og alt efter omstaendighederne [skal]: a) oprette et system med beskyttede omraader eller omraader, der kraever saerlige foranstaltninger til bevaring af den biologiske mangfoldighed«, og »h) forhindre indfoerelse af, kontrollere eller udrydde fremmede arter, der truer oekosystemer, levesteder eller arter«. Foelgelig er foranstaltninger, hvorved man fra et omraade udelukker bestemte dyrearter, som truer en anden dyrearts eksistens, principielt omfattet af konventionens anvendelsesomraade og er dermed i overensstemmelse med internationalt anbefalet praksis paa dette omraade.
34 Spoergsmaalet om effektiviteten og hensigtsmaessigheden af de foranstaltninger, som den danske regering har vedtaget ved bekendtgoerelsen, skal stadig bedoemmes paa baggrund af omstaendighederne i naervaerende sag. Det tilkommer foelgelig den nationale ret at fastslaa, hvorvidt den brune Laesoe-bi stadig har overlevet i en forholdsvis ren form. Saafremt populationen af brun bi paa Laesoe allerede er blevet vaesentligt blandet som foelge af krydsning med gule bier, kan den nationale ret indtage det standpunkt, at bekendtgoerelsen ikke er i stand til effektivt at opfylde sit angivne formaal, fordi situationen allerede er blevet uafhjaelpeligt forvaerret. I saa fald kan den stadig gaeldende begraensning vedroerende hold af gule bier paa oeen anses for uforholdsmaessig. Saafremt populationen paa Laesoe derimod er forholdsvis ren, men i morfologisk henseende ikke kan adskilles fra andre populationer af Apis mellifera mellifera, vil begraensningen vedroerende indfoerelse af andre brune bier paa oeen ikke vaere begrundet. Endvidere bemaerkes, at saafremt den brune Laesoe-bi, saaledes som den danske regering har anfoert, i morfologisk henseende adskiller sig fra andre populationer af Apis mellifera mellifera, men har sine saerlige traek til faelles med andre skandinaviske brune bier, maa det betragtes som overdrevent restriktivt, at disse bier holdes ude. De sidste to bemaerkninger vedroerer dog kun samhandelen med brune bier og vedroerer ikke i sig selv noedvendigvis den fortsatte begraensning vedroerende indfoersel eller hold af gule bier, som er den umiddelbare genstand for naervaerende sag.
35 Ved bedoemmelsen af, om bekendtgoerelsen er forholdsmaessig, boer den nationale ret ogsaa tage hensyn til dens begraensede geografiske raekkevidde. Indgrebet i udoevelsen i Danmark af rettigheder med hjemmel i faellesskabsretten begraenses tilsvarende. Den omstaendighed, at bekendtgoerelsen paalaegger forpligtelser i stedet for at bygge paa frivillighed, beviser ikke, at den er uforholdsmaessig. Det er klart, at en fuldstaendig efterlevelse fra biavlernes side af foranstaltningerne med henblik paa at udelukke fremmede bier fra oeen er noedvendig, hvis maalet om at udelukke krydsning skal naas. At der skal ydes erstatning for tab som foelge af anvendelse af bekendtgoerelsen, er ogsaa en omstaendighed, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om bekendtgoerelsen ikke begraenser rettigheder med hjemmel i faellesskabsretten mere end noedvendigt.
Forslag til afgoerelse
36 I lyset af det anfoerte foreslaar jeg, at Domstolen besvarer de af den nationale ret forelagte spoergsmaal som foelger:
1) Nationale bestemmelser, som forbyder hold og indfoersel af bier, bortset fra bier fra en population, der tilhoerer en saerlig underart, og som findes paa en bestemt del af det nationale omraade, hvor de naevnte regler finder anvendelse, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ indfoerselsrestriktion i traktatens artikel 30's forstand.
2) I det omfang bier fra en anden underart udelukkes fra en bestemt del af det nationale omraade i medfoer af saadanne nationale bestemmelser, kan disse bestemmelser begrundes med hensynet til beskyttelse af dyrs liv og sundhed med hjemmel i traktatens artikel 36, saafremt de har til formaal at beskytte en saerskilt og forholdsvis ren population af den saerlige underart, som findes paa den naevnte del af det nationale omraade, selv om der ogsaa andre steder i Faellesskabet eller i verden findes bier af denne underart. Saadanne bestemmelser kan vaere berettigede som forebyggende foranstaltninger, selv om der ikke bestaar en umiddelbar fare for udryddelse af den beskyttede population.
(1) - Lov nr. 267 af 6.5.1993 om biavl, nu lovbekendtgoerelse nr. 585 af 6.7.1995.
(2) - Bekendtgoerelsens § 1.
(3) - Bekendtgoerelsens § 2.
(4) - Bekendtgoerelsens § 7.
(5) - Bekendtgoerelsens § 6.
(6) - Bekendtgoerelsens § 9.
(7) - EFT 1991 L 85, s. 37.
(8) - Raadets direktiv 92/65/EOEF af 13.7.1992 om dyresundhedsmaessige betingelser for samhandel med og indfoersel til Faellesskabet af dyr samt saed, aeg og embryoner, der for saa vidt angaar disse betingelser ikke er underlagt specifikke faellesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EOEF, EFT 1992 L 268, s. 54.
(9) - Dom af 5.4.1984, forenede sager 177/82 og 178/82, Van de Haar og Kaveka de Meern, Sml. s. 1797, herefter »Van de Haar-dommen«, af 15.12.1982, sag 286/81, Oosthoek's Uitgeversmaatschappij, Sml. s. 4575, herefter »Oosthoek's-dommen«, og af 20.3.1990, sag C-21/88, Du Pont de Nemours Italiana, Sml. I, s. 889.
(10) - EFT 1992 L 206, s. 7.
(11) - Oosthoek's-dommen, a.st., dom af 30.11.1995, sag C-55/94, Gebhard, Sml. I, s. 4165, og af 15.12.1995, sag C-415/93, Bosman, Sml. I, s. 4921.
(12) - Dom af 7.5.1997, forenede sager C-321/94 - C-324/94, Sml. I, s. 2343, herefter »Pistre-dommen«.
(13) - Dom af 24.11.1993, forenede sager C-267/91 og C-268/91, Sml. I, s. 6097.
(14) - Dom af 14.7.1994, sag C-379/92, Peralta, Sml. I, s. 3453, og af 17.10.1995, forenede sager C-140/94, C-141/94 og C-142/94, DIP m.fl., Sml. I, s. 3257, herefter »DIP-dommen«.
(15) - Raadets afgoerelse af 25.10.1993 om indgaaelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed, EFT 1993 L 309, s. 1. Konventionen omtales i det foelgende som »Rio-konventionen«.
(16) - Dom af 31.3.1982, sag 75/81, Blesgen, Sml. s. 1211.
(17) - Peralta-dommen, a.st., og DIP-dommen, a.st.
(18) - Du Pont de Nemours Italiana-dommen, a.st., dom af 25.7.1991, forenede sager C-1/90 og C-176/90, Aragonesa de Publicidad Exterior og Publivía, Sml. I, s. 4151, herefter »Aragonesa-dommen«, og af 15.12.1993, forenede sager C-277/91, C-318/91 og C-319/91, Ligur Carni m.fl., Sml. I, s. 6621, herefter »Ligur Carni-dommen«.
(19) - Peralta-dommen, a.st., DIP-dommen, a.st., dom af 7.3.1990, sag C-69/88, Krantz, Sml. I, s. 583, og af 13.10.1993, sag C-93/92, CMC Motorradcenter, Sml. I, s. 5009.
(20) - Van de Haar-dommen, a.st., og dom af 9.2.1995, sag C-412/93, Leclerc-Siplec, Sml. I, s. 179.
(21) - Dom af 12.3.1987, sag 178/84, Kommissionen mod Tyskland, Sml. s. 1227.
(22) - Dom af 8.11.1979, sag 251/78, Denkavit Futtermittel, Sml. s. 3369, praemis 24.
(23) - Artikel 1 i direktiv 91/174.
(24) - Dom af 11.7.1974, sag 8/74, Sml. s. 837, praemis 5.
(25) - Dom af 14.12.1979, sag 34/79, Henn og Darby, Sml. s. 3795, praemis 12.
(26) - Dom af 20.2.1979, sag 120/78, Rewe-Zentral, Sml. s. 649, »Cassis de Dijon«.
(27) - Jf. f.eks. Keck og Mithouard-dommen, a.st., praemis 15.
(28) - Aragonesa-dommen, a.st., praemis 24; se ogsaa Ligur Carni-dommen, a.st., praemis 37. Det anfoerte finder ogsaa indirekte stoette i dom af 9.7.1992, sag C-2/90, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 4431, herefter »affald i Vallonien-dommen«.
(29) - A.st., praemis 13, min fremhaevelse.
(30) - A.st.
(31) - Peralta-dommen, a.st., praemis 24. Se ogsaa DIP-dommen, a.st., praemis 29, Krantz-dommen, a.st., praemis 11, og CMC Motorradcenter-dommen, a.st., praemis 12.
(32) - Endvidere er nationale bestemmelser, hvis virkning for varehandelen anses for ganske indirekte og usikker, altid anvendelige uden forskel, jf. Peralta-dommen, a.st., praemis 24, DIP-dommen, a.st., praemis 29, Krantz-dommen, a.st., praemis 10, og CMC Motorradcenter-dommen, a.st., praemis 10. Som det vil fremgaa nedenfor, kan der argumenteres for, at bekendtgoerelsen er i det mindste delvist diskriminerende.
(33) - Jf. fodnote 16, praemis 9.
(34) - A.st., praemis 17.
(35) - Det kan ogsaa haevdes, at bekendtgoerelsen ikke »saavel retligt som faktisk paavirker afsaetningen af indenlandsk fremstillede varer og varer fra andre medlemsstater paa samme maade«, hvilket er betingelsen for, at begraensninger vedroerende former for salg ikke omfattes af traktatens artikel 30, a.st., praemis 16. Jf. undersoegelsen nedenfor af spoergsmaalet om, hvorvidt bekendtgoerelsen er diskriminerende.
(36) - Oosthoek's-dommen, a.st., praemis 9, dom af 14.12.1982, forenede sager 314/81, 315/81, 316/81 og 83/82, Waterkeyn, Sml. s. 4337, praemis 11 og 12, og af 18.2.1987, sag 98/86, Mathot, Sml. s. 809, praemis 9.
(37) - Dom af 14.7.1988, sag 298/87, Smanor, Sml. s. 4489, praemis 8 og 9.
(38) - Dom af 17.7.1997, sag C-130/95, Sml. I, s. 4291. Generaladvokat Jacobs anbefalede i punkt 40 i sit forslag til afgoerelse i Pistre-dommen, a.st., at Domstolen skulle afvise at behandle spoergsmaal vedroerende anvendelsen af artikel 30 i forbindelse med en rent intern situation, bl.a. fordi han i sit forslag til afgoerelse i Giloy-sagen var gaaet ind for en anden loesning end den, som Domstolen til sidst fastslog i sagen, hvori der endnu ikke var afsagt dom. Fortolkningen af artikel 30 kan vaere relevant for en sag, der vedroerer interne forhold i en medlemsstat, f.eks. hvis nationale bestemmelser forbyder omvendt forskelsbehandling, jf. generaladvokat Jacobs' forslag til afgoerelse i forbindelse med Pistre-dommen, a.st., punkt 35.
(39) - Du Pont de Nemours Italiana-dommen, a.st., praemis 12.
(40) - A.st., praemis 13.
(41) - Aragonesa-dommen, a.st., praemis 24. Jf. ogsaa dom af 5.12.1989, sag C-3/88, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 4035, praemis 9, af 25.7.1991, sag C-353/89, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 4069, praemis 25, og af 3.6.1992, sag C-360/89, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 3401, praemis 8 og 9.
(42) - Jf. dom af 17.6.1981, sag 113/80, Kommissionen mod Irland, Sml. s. 1625, Du Pont de Nemours Italiana-dommen, a.st., praemis 14, Pistre-dommen, a.st., praemis 52, Aragonesa-dommen, a.st., praemis 13, og affald i Vallonien-dommen, a.st., praemis 9.
(43) - A.st.
(44) - A.st., praemis 34 og 36.
(45) - Aragonesa-dommen, a.st., praemis 13.
(46) - Se om eksistensen af dette tvingende hensyn f.eks. dom af 20.9.1988, sag 302/86, Kommissionen mod Danmark, Sml. s. 4607, og affald i Vallonien-dommen, a.st.
(47) - Aragonesa-dommen, a.st., praemis 16, dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland, a.st., praemis 41, og dom af 14.7.1983, sag 174/82, Sandoz, Sml. s. 2445, praemis 16.
(48) - Dommen i sagen Kommissionen mod Tyskland, a.st., praemis 42 og 44.
(49) - Artikel 2 i Rio-konventionen.
(50) - Jf. definitionen af »in situ-bevaring« i artikel 2 i Rio-konventionen.
(51) - Praeamblen til Rio-konventionen, min fremhaevelse.


Full & Egal Universal Law Academy